I takt med at avanceret teknologi og digitale løsninger vinder frem overalt på arbejdsmarkedet, vokser virksomhedernes behov for kvalificeret faglært arbejdskraft – både indenfor detail og handel generelt, men også indenfor digital handel specifikt. I Danmark er kun 23 virksomheder godkendt til at ansætte en elev, der går på specialet Digital Handel, og kun én af disse virksomheder ligger i Region Nordjylland (2019-tal). Formålet med virksomhedsbesøgene er derfor at italesætte digital udvikling både hos virksomheder og i uddannelsessystemet og dermed motivere flere virksomheder til at ansætte en elev indenfor detail og handel, herunder specialeretningen Digital Handel. Det skal tydeliggøres, at eleverne med deres højnede kompetencer indenfor digital handel kan bidrage aktivt til digital omstilling og dermed øget vækst.

Aalborg Handelsskole og HEG Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser vil tegne sig for hhv. 300 og 200 unikke virksomhedsbesøg. Det vil sige, at der i hvert at disse besøg ligger opsøgende, informerende og/eller opfølgende aktiviteter, som efter planen skal udmunde i 60 nye praktikpladser indenfor digital handel specifikt og 250 nygodkendte praktikpladser indenfor detail og handel generelt.