Der afholdes en fælles workshop for partnerskolernes virksomhedskonsulenter, hvor man supplerer deltagerne med ny viden indenfor digital handel. Der sættes specielt fokus på den fremtidige udvikling på området og på arbejdet med at påvirke virksomhederne til at se

potentialet i at ansætte elever med merkantil baggrund, som besidder ekstra kompetencer indenfor digital handel. Gennem konstruktive dialoger med nordjyske detail- og handelsvirksomheder er det projektets mål at etablere 60 nye praktikpladser og nygodkende yderligere 250 praktikpladser, således at der ved projektets afslutning er blevet skabt i alt 310 praktikpladser i Region Nordjylland.